Input fra en inspirerende temadag om ”Kompetencer til bæredygtig udvikling og grøn omstilling”

Foreningen Læring og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling – RCE Denmark havde inviteret til temadagen, der blev afholdt den 26. juni på Vestforbrænding.

Dagen der vekslede mellem små workshops og oplæg havde deltagelse af både universiteter, NGO’er, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og Akademikerne (Tidl. Akademikernes Centralorganisation).

Thomas Skou Grindsted fra RUC indledte dagen med erfaringerne fra et samarbejdsprojekt med Region Sjælland om vejen til Miljø- og Energiinnovation i små og mellemstore virksomheder.

Michael Søgaard Jørgensen fulgte efter med et oplæg om Aalborg Universitets kommende Master i grøn omstilling og pegede på Masteruddannelsernes særlige mulighed for at skabe kompetenceudvikling gennem dialogen mellem mennesker med forskellige uddannelser og erhvervserfaring.

Senere på dagen præsenterede Kristine Garde Det Grønne Iværksætterhus. Det Grønne Iværksætterhus skal i løbet af det næste 1½ år nå ud til 100 grønne iværksættere og indvies officielt i slutningen af september. Projektet er et partnerskab mellem bl.a. Scion DTU, DTU, Accelerace Symbion, Rethink Business, Væksthus Sjælland og Værksthus Hovedstaden (Læs evt. mere på www.dgih.dk).

Endelig præsenterede Flemming Sjølin Bauer fra RCE Denmark en række danske og internationale eksempler på kompetenceudviklingsforløb for virksomheder. Fra rollespil (UN Compact Dilemma spil), E-læring (WRAP’s ”On Course For Zero Waste) og til mere traditionelle bud på virksomhedsintern efteruddannelse i form af bl.a. Business Ecosystems Training (fra WBCSD), baseret på en skabelon, som den enkelte virksomhed kan tilpasse sit eget behov.

Dagens to workshop pegede bl.a. på ledere, konsulenter og højtuddannede generalister som oplagte målgrupper for uddannelse for bæredygtig udvikling/grøn omstilling i virksomhederne.

Der var generel opbakning blandt temadagens deltagere for at mødes igen og gerne med deltagelse af flere virksomheder og flere af de store faglige organisationer. Tue Hylby Lindqvist fra KEA er foreløbig kontaktperson for RCE Denmarks videre arbejde omkring ”Kompetencer til bæredygtig udvikling og grøn omstilling” i virksomhederne. Du kan få fat i Tue ved at sende en mail til thlx@kea.dk

Virksomhedernes efteruddannelse og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

Den 26. juni inviterer RCE Denmark og Vestforbrænding alle medlemmer til et møde om uddannelse for bæredygtig udvikling i virksomhederne.

Mødet vil være en blanding af korte oplæg og diskussion omkring følgende spørgsmål:

1)    Hvilke kompetencer har virksomhedernes medarbejdere brug for, i forhold til at bidrage til en bæredygtig udvikling?

2)    Hvordan organiserer man bedst den relevante efteruddannelse af medarbejderne?

3)    Hvem skal stå for efteruddannelsen og kan studerende bidrage til undervisningen?

I løbet af dagen vil IDA og Akademikerne (Tidligere Akademikernes Centralorganisation) præsentere deres forslag om ”Kompetencer der styrker grøn omstilling”. RUC præsenterer deres arbejde med at tænke Miljø- og energiinnovation i et samspil mellem virksomheder og studerende og Aalborg Universitet vil præsentere deres arbejde med at udvikle en ny efteruddannelse i bæredygtig udvikling. Desuden håber vi, at få vinderne af udbuddet om ”Grønt Iværksætterhus” til at præsentere deres visioner og planer.

Deltagelse i mødet er gratis for medlemmer af RCE Denmark. For andre kan der blive tale om et mindre deltagergebyr.

Hvis du/I er interesserede i at deltage – så send en mail til flb@vestfor.dk – så modtager I en endelig bekræftelse og yderligere information om programmet, når detaljerne er på plads.

Et spil, der gør din virksomhed klar til at arbejde med en bæredygtig udvikling

Onsdag den 24. oktober havde Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Vestforbrænding og RCE Danmark inviteret virksomheder og uddannelsesinstitutioner til at prøve KPMG’s UN Global Compact Dilemma Game.

Spillet er et brætspil, der fokuserer på de daglige beslutninger i en virksomhed i forhold til:

• Principperne i FN’s Global Compact og
• FN’s Millennium mål

Før deltagerne selv prøvede spillet, fortalte Maria Wiese fra KPMG om hvordan spillet bliver brugt af virksomheder til forskellige formål:

-      Start på udviklingen af en CSR strategi for virksomheden

-      Identifikation af virksomhedens udfordringer

-      En praktisk måde at arbejde med omverdenens forventninger til virksomheden

-      Uddannelse af eller blot opmærksomhedsskabelse blandt virksomhedens medarbejdere

-      Osv.

Spillet er udviklet med støtte fra bl.a. det danske udenrigsministerium og det er derfor åbent for, at man selv videreudvikler eller tilpasser spillet til brug i ens egen organisation.

KPMG sælger spillet til kostpris, som anslås til 3-400 kr. pr. spil.

Man skal bruge et spil for hver 4-6 deltagere.

 

I spillet skiftes man til at være virksomhed eller en af virksomhedens interessenter: medarbejdere, kunder, ejere, omgivende samfund eller en NGO.

 

På turen gennem spillet udfordres man af dilemmaer, hvor man som virksomhed skal vælge mellem forskellige mulige beslutninger.  De øvrige spillere får rollen som en af de fem forskellige interessenter og skal ud fra hver deres perspektiv give dig point alt efter hvor godt dine beslutninger passer til principperne i UN Global Compact.

Deltagerne på dagen var generelt meget positive overfor spillets koncept og muligheden for at bruge det direkte eller i en tilpasset version i deres egen organisation.

Foto: Maria Wiese, KPMG

 

Hvis du vil købe spillet eller have hjælp til at bruge spillet i din virksomhed eller organisation, kan du kontakte: Maria Wiese hos KPMG på mailadressen: mwiese@kpmg.dk

Resumé fra "Hvilke kompetencer har den bæredygtige, innovative virksomhed behov for?"

Onsdag den 19. september var en lille gruppe samlet for at diskutere emnet med lektor Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitets Institut for planlægning.

Eftermiddagen fokuserede særligt på to spørgsmål nemlig:

Hvordan samspillet mellem miljø og udvikling organiseres i virksomheden og
hvordan forandringsprocesser i virksomheden og dens produktkæde håndteres.

Hvordan kan samarbejde mellem miljø og udvikling organiseres?

En virksomhed kan sagtens have fokus på miljø, uden at det smitter af på udviklingen af virksomhedens produkter. Det var f.eks. tilfældet hos virksomheden Coloplast, hvor miljøafdelingen lavede Livscyklusanalyser, der bare aldrig blev brugt af virksomhedens innovationsfolk. Michael Søgaard Jørgensen og hans kolleger arrangerede derfor en fælles workshop for miljø- og innovationsmedarbejderne. Formålet var at diskutere HVORNÅR i innovationsforløbet de forskellige miljøaspekter i produktets livscyklus formes. I dag er miljøhensynene integreret i Coloplasts udviklingsprocesser, bl.a. ved at der allerede mellem idéformulering og konceptudvikling sker en miljøscreening, der afdækker mulige problemområder og løsningsmuligheder. Senere i produktudviklingsfasen gennemføres også en traditionel livscyklusanalyse for produktet.

Vanskelighederne ved at udvikle bæredygtige løsninger handler både om

• Adgangen til viden og værktøjer (internt og eksternt)
• Kommunikationen mellem dem, der har viden om miljø- og bæredygtig udvikling og virksomhedens traditionelle udviklingsmedarbejdere
• En fælles forståelse, anerkendelse og sprog omkring bæredygtig udvikling

At få integreret bæredygtighed i udviklingsarbejdet kan f.eks. ske som hos Coloplast eller hos NOVO, der har miljø og arbejdsmiljø som en fast del af deres projektarbejde – som en ”gate” med krav om bestemte screeninger og undersøgelser – eller de kan ske ved, at koble miljøfolk til udviklingsprojekterne enten som medlemmer af projektteamet eller som ”gatekeepers”, der kan give feedback mellem de forskellige faser i udviklingsprocessen. Endelig er en mulighed selvfølgelig, at give virksomhedens produktudviklere en efteruddannelse, der åbner deres øjne for bæredygtighedsaspekter, de ellers ikke ville have tænkt på. Et eksempel på en sådan efteruddannelse er World Business Council for Sustainable Development: Business Ecosystems Training (Læs mere på deres hjemmeside: http://www.wbcsd.org/bet.aspx )

Anbefalingen er altså at kombinere efteruddannelse af virksomhedens produktudviklere, kombineret med brug af eco-guidelines og adgang til data samt en organisation, der fremmer tværfagligt samarbejde.

Der var generel enighed mellem deltagerne om, at miljøledelsessystemer som ISO 14001 ikke automatisk gør miljø, arbejdsmiljø og bæredygtighed til en del af virksomhedens udviklingsarbejde – på nær måske i forbindelse med den første kortlægning og certificering i virksomheden. Faktisk er der en risiko for at miljøindsatsen bliver parkeret hos miljøfolkene og slet ikke bliver en del af virksomhedens innovations- og udviklingsarbejde.

 

Forandringer set fra et organisatorisk perspektiv

Michael lagde for med at præsentere den traditionelle værdi-/produktkæde med leverandører – virksomheden selv - kunder og brugere. Alt for ofte bliver der kun fokuseret på den materielle del og organisationsdimensionen overset. Det handler om, at være opmærksom på hvilken ekstern regulering værdikæden er udsat for – både i form af lovgivning og krav fra myndigheder og forventninger fra civilsamfundet i form af f.eks. fagforeninger, forbruger- og miljøorganisationer samt de udviklings-/samarbejdsnetværk, der er med til at forme virksomhedens produkter/service.

I gruppen diskuterede vi hvordan en cirkulærøkonomi – med salg af service, leasing og lejeaftaler – ville påvirke forholdet mellem de forskellige aktører i værdikæden. Michael foreslog, at undersøge hvordan værdikæderne kunne se ud i en cirkulær økonomi - for f.eks. de 10 største brancher i Danmark.

I forhold til udviklingen af en bæredygtig strategi for virksomheden viste Michael, hvordan det i høj grad er processen frem til ledelsens officielle annoncering af strategien, som er vigtig. Altså hvordan og hvornår indfanger virksomhedens medarbejdere umiddelbart svage signaler om nye ideer, muligheder og metoder – og hvordan bliver det bearbejdet og i sidste ende oversat til et forretningssprog, som ledelsen kan forstå, f.eks. som værdi i forhold til brand, medarbejderrekruttering/ fastholdelse eller økonomi etc.?

Endelig var der spørgsmålet om hvordan og hvornår virksomhedens netværk og de øvrige led i værdikæden kan inddrages i en bæredygtig udvikling. I forhold til samspillet med virksomhedens leverandører pegede Michael på tre forskellige strategier.

Virksomheden kan:

• koble sig på andre virksomheders krav til leverandøren
• skabe langvarige relationer, til sine leverandører, med henblik på at lære dem en bedre miljø-/arbejdsmiljøadfærd eller 
• indgå i mere ligeværdige, men stadigt langvarige partnerskaber, hvor to virksomheder supplerer hinandens kompetencer og er afhængige af hinanden for at skabe bæredygtige produkter

Andre problemstillinger og litteratur

Vi nåede ikke alle de problemstillinger man kunne tale om under dagens tema. Men Michael nåede også kort rundt om hvordan bæredygtighedsstrategier og koncepter kan tilpasses forskellige nationale kulturer og hvilke kompetencer miljøledere, udviklere og designere har behov for.
Endelig henviste Michael til forskellig relevant litteratur, bl.a.:

Environmental management in companies and product chains:

-      M.S. Jørgensen & M. Forman: Environmental Management in Product Chains In A. Dwivedi, A.; Butcher, T. (eds.): Supply Chain Management and Knowledge Management - Integrating Critical Perspectives in Theory and Practice, Palgrave Macmillan, 2009, pp. 288-306

Learning and politics in corporate environmental management:

-      M. Halme: Corporate Environmental Paradigms In Shift: Learning During The Course Of Action At Upm-Kymmene, Journal Of Management Studies, vol. 39, No. 8, December 2002, pp.1087 – 1109

-      M. Forman & M.S. Jørgensen: The Social Shaping of the Participation of Employees in Environmental Work within Enterprises – Experiences from a Danish Context. Technological Analysis & Strategic Management, vol.13, No.1, 2001, pp. 71-90 

Change processes and change agents:

-      T.G. Cummings & C.G. Worley: Organization Development and Change. Chapter 10: Leading and Managing Change. Cincinnati: South-Western Publishing 2001, pp. 154 – 173

-      O. Broberg & I. Hermund: The OHS consultant as a ‘political reflective navigator’ in technological change processes. International Journal of Industrial Ergonomics vol. 33, 2004, pp. 315-326

Quality and values in the job: development or control?

-      A. Bilfeldt, E. Hofmeister, M.S. Jørgensen, H. Meyer-Johansen & I. Stauning: A Good Work – Quality and Values in the Job, Ch. 5 In: H. Hvid & P. Hasle (eds.): Human Development and Working Life. Work for Welfare, Ashgate, 2003, pp. 107-143 

Greening the design processes:

-      M. Lenox & J. Ehrenfeld: Organizing for effective environmental design. Business Strategy and the Environment, vol. 6, 1997, pp. 187-196

-      G. Johansson, A. Greif & G. Fleischer: Managing the design/environment interface: studies of integration mechanisms, International Journal of Production Research, vol. 45, Nos. 18-19, 2007, pp. 4041-4055

Koblingen mellem uddannelse og grøn vækst som emne på Rio+20

I forbindelse med FN’s topmøde om bæredygtig udvikling, afholdes en hel dag med fokus på koblingen mellem bæredygtig udvikling og erhvervslivet: http://basd2012.org/. 

Bag dagen står tre internationale erhvervssammenslutninger, der er optaget af bæredygtig udvikling. Det er International Chamber of Commerce (ICC), World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) og United Nations Global Compact (UNGC).

Temaet for Business Day den 19. juni er ”Achieving scale” og diskussionerne vil dels være fokuseret på udfordringerne indenfor enkelte brancher og sektorer og dels tværgående.  

Til de tværgående diskussioner nævnes følgende emner: Adgang til energi, fødevaresikkerhed, grøn økonomi, Inclusive Business, Corporate Sustainability Reporting, International Governance, politiske rammer for bæredygtig udvikling, teknologi i bæredygtig udvikling, urbanisering, vand og andre emner. Desværre først i denne sidste rodekasse nævnes muligheden for at diskutere uddannelse / kapacitetsopbygning, bæredygtigt forbrug og grønne jobs - som jo er helt fundamentale emner.

Et andet sted hvor diskussionen om koblingen mellem uddannelse, virksomhed og bæredygtig udvikling kan ske, er De åbne online Rio Dialoger: https://www.riodialogues.org/login. Her kan man stemme på emner som man ønsker præsenteret for paneldeltagerne i ”Rio dialogerne”  i Rio de Janeiro, 16-19 juni 2012. Tre anbefalinger fra hvert tema vil derefter blive sendt direkte til statslederne på FN topmødet den 20.-22. juni.

Under emnet “Sustainable development as an answer to the economic and financial crises” kan man på nuværende tidspunkt bl.a. støtte følgende indlæg, der handler om uddannelse og bæredygtig udvikling:

• Education as a Generator of Momentum Towards Sustainable Development - The PRME Initiative – der handler om uddannelse af fremtidens virksomhedsledere
• Put education front and centre on the Sustainable Development Goals agenda as the mechanism for future leaders to internalize principles of sustainable development – der tager afsæt i behovet for uddannelse, både for at den enkelte kan agere i forhold til de lokale konsekvenser af miljø- og klimaforandringer og for at den enkelte kan medvirke til en bæredygtig udvikling.

Første afstemningsrunde slutter på søndag den 3. juni - så hvis du vil have maksimal indflydelse skal du stemme nu!!!

Bæredygtig bevidsthed og virksomhedens konkurrenceevne

I IFF’s nyhedsbrev fra September er der link til et web-foredrag af Troels M. Kranker om ECO-nomics.

Han gør op med tanken om at arbejde med særskilte CSR-indsatser og taler for at virksomheder – af hensyn til deres profit – har brug for ”ECO-consciousness”.

 

Foredraget varer knap en ½ time og diskuterer hvad det er for kvaliteter virksomheder har brug for, hvis de i fremtiden skal tjene penge.

Ifølge Kranker skal virksomhederne fokusere på  ”Stakeholders” (den omverden virksomheden interagerer med) fremfor kun at fokusere på ”Shareholders” (ejerne).

”Competitive Sustainability” kræver at virksomheden har en

• Åben kollektiv bevidsthed
• Holisitisk inspireret produktion – Cradle2Cradle
• Systemisk fremtidsstrategi – som inddrager samspillet med omverdenen
• Langsigtede scenarier

Se hele foredraget - der som et "webinar" i øvrigt også er interessant som formidlingsform: Klik her!