Erfaringer fra samarbejde mellem virksomhed og erhvervsakademi

Den 16. januar var Vestforbrænding og Københavns Erhvervsakademi (KEA) vært for et møde i netværket RCE Denmark – Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

Fokus var på erfaringerne fra Vestforbrænding og KEA’s undervisningssamarbejde i 2012, hvor der deltog 130 studerende fra 6 forskellige uddannelsesretninger.

Der var i alt 16 deltagere til mødet, lige fra de undervisere, studerende og medarbejdere, der havde deltaget i undervisningssamarbejdet – til repræsentanter fra andre affaldsselskaber og kommuner (Renosyd og Københavns Kommune) samt tænketanken CONCITO.

Programmet førte deltagerne gennem samarbejdets forskellige faser – fra planlægning og forberedelse, til den praktiske gennemførelse af en tværfaglig projektuge, hvor deltagerne blev sat sammen på tværs af uddannelsesretninger.

Undervisningsprojektet havde som mål at:

• Udvikle og gennemføre et tværfagligt, problembaseret undervisningsforløb om ”Design, bæredygtighed og ressourceforvaltning”
• Udvikle et undervisningsforløb som foregår på virksomheden, tager afsæt i virksomhedens konkrete udfordringer og planlægges og gennemføres i et praktisk samspil mellem undervisere og virksomhedens almindelige medarbejdere

 
Udbyttet for deltagerne i undervisningssamarbejdet var blandet:

• En del studerende synes ikke, at de har fået nok ud af, at skulle arbejde på tværs af uddannelserne; men langt de fleste har fået god indsigt i de faglige sammenhænge mellem design, bæredygtighed og ressourceforvaltning
• Underviserne mener, at projektet har givet mulighed for fremadrettet, at lave flere og bedre tværfaglige samarbejder på KEA
• Virksomheden har oplyst og påvirket fremtidige aktører indenfor design, produktion og byggeri og medarbejderne har fået udfordret deres egen faglighed og skærpet deres kommunikation

 
Gode råd til næste gang
Både deltagerne i undervisningssamarbejdet og deltagerne på mødet gav gode råd til det næste undervisningssamarbejde.

• Det er vigtigt, at rollefordelingen mellem undervisere, studerende og virksomhed er helt klar fra start til slut. Måske skulle de studerende være med i planlægningsfasen!? Og måske var det relevant med en samarbejdskontrakt, som definerer hinandens roller!?
• Tværfagligheden er en styrke og en vigtig ambition, men det kunne være en fordel med lidt færre forskellige uddannelser og en mere stabil sammensætning af projektgruppen!? Så ikke unødvendig tid og energi, bliver brugt på, igen og igen, at forstå hinanden og blive enige om det fælles grundlag
• For de studerende er der vigtigt, at der er en klar kobling til deres egen uddannelse og de fagbegreber og temaer de normalt arbejder med

På mødet blev der sat særlig fokus på den faglige ramme for samarbejdet. Skal man tage udgangspunkt i autentiske problemstillinger, som virksomheden arbejder med eller skal man tage udgangspunkt i et konstrueret/tænkt problem, som man kan sikre kommer rundt om alle de begreber/redskaber, som de studerende bør lære om i forhold til et emne. På mødet var der en klar opbakning til at vælge det første, hvis man ønsker et direkte samspil mellem de studerende og virksomhedens drifts- og fagmedarbejdere. 

I forhold til at forberede de studerende og underviserne til et tværfagligt undervisningssamarbejde med en virksomhed, var der forslag om at gennemføre små fagkurser/ gæsteundervisning forud for selve undervisningsprojektet.
I det konkrete tilfælde kunne det for eksempel have været relevant, at Vestforbrænding havde introduceret de studerende til det danske affaldssystem en månedstid før de studerende skulle vælge temaer og skrive problemformulering.

Endelig var der en opfordring til at kommunikere til de studerende via de sociale medier (f.eks. Facebook). Interne mails bliver ikke altid læst af de studerende.

Mødet sluttede af med et gruppearbejde, hvor der blev set på hvornår, hvordan og af hvem de studerende skal have feedback på deres arbejde. I det gennemførte projekt havde der været en fælles midtvejsevaluering på tredje dagen i projektugen og en ultrakort respons på det færdige produkt til en fælles afsluttende udstilling af de studerendes arbejder. Her var et af forslagene fra mødet, at de studerende skulle have mere tydelig adgang til at stille spørgsmål til deres undervisere undervejs i projektugen og ikke kun i forbindelse med midtvejsevaluering og afslutning. Et andet forslag var, at de studerende kunne få en mere koncentreret feedback ved at modtage tilbagemeldingerne i mindre hold med kun f.eks. 3-4 grupper samlet. Nogle af de studerende ønskede at kunne få feedback på mere klare kriterier i forhold til både arbejdsproces og færdigt produkt. Og endelig blev der foreslået at arbejde med et konkurrence-element, så gruppernes arbejde blev målt og præmieret i forhold til forskellige aspekter (For eksempel: Bæredygtighed, som samspillet mellem både økonomi, sociale og miljømæssige aspekter eller Mest nyskabende løsningsforslag eller Bedst kommunikerede løsning etc.).

Hvis du vil vide mere om Vestforbrændings og Københavns Erhvervsakademis (KEA’s) erfaringer fra undervisningssamarbejdet kan du henvende dig til: Tue Hylby Lindqvist fra KEA’s Videncenter 3.0 (thlx@kea.dk) eller Flemming Sjølin Bauer fra Vestforbrændings Kommuneservice (flb@vestfor.dk).

Et spil, der gør din virksomhed klar til at arbejde med en bæredygtig udvikling

Onsdag den 24. oktober havde Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Vestforbrænding og RCE Danmark inviteret virksomheder og uddannelsesinstitutioner til at prøve KPMG’s UN Global Compact Dilemma Game.

Spillet er et brætspil, der fokuserer på de daglige beslutninger i en virksomhed i forhold til:

• Principperne i FN’s Global Compact og
• FN’s Millennium mål

Før deltagerne selv prøvede spillet, fortalte Maria Wiese fra KPMG om hvordan spillet bliver brugt af virksomheder til forskellige formål:

-      Start på udviklingen af en CSR strategi for virksomheden

-      Identifikation af virksomhedens udfordringer

-      En praktisk måde at arbejde med omverdenens forventninger til virksomheden

-      Uddannelse af eller blot opmærksomhedsskabelse blandt virksomhedens medarbejdere

-      Osv.

Spillet er udviklet med støtte fra bl.a. det danske udenrigsministerium og det er derfor åbent for, at man selv videreudvikler eller tilpasser spillet til brug i ens egen organisation.

KPMG sælger spillet til kostpris, som anslås til 3-400 kr. pr. spil.

Man skal bruge et spil for hver 4-6 deltagere.

 

I spillet skiftes man til at være virksomhed eller en af virksomhedens interessenter: medarbejdere, kunder, ejere, omgivende samfund eller en NGO.

 

På turen gennem spillet udfordres man af dilemmaer, hvor man som virksomhed skal vælge mellem forskellige mulige beslutninger.  De øvrige spillere får rollen som en af de fem forskellige interessenter og skal ud fra hver deres perspektiv give dig point alt efter hvor godt dine beslutninger passer til principperne i UN Global Compact.

Deltagerne på dagen var generelt meget positive overfor spillets koncept og muligheden for at bruge det direkte eller i en tilpasset version i deres egen organisation.

Foto: Maria Wiese, KPMG

 

Hvis du vil købe spillet eller have hjælp til at bruge spillet i din virksomhed eller organisation, kan du kontakte: Maria Wiese hos KPMG på mailadressen: mwiese@kpmg.dk

Uddannelse afgørende for Grøn Omstilling

Erhvervspanelet for Grøn Omstilling offentliggjorde den 5. oktober ni anbefalinger, der skal skabe en bæredygtig vækst i Danmark. Uddannelse er et område, der skal prioriteres højt, hvis indsatsen skal lykkes.

 

De første fire anbefalinger handler om, at satse på områder hvor Danmark har unikke muligheder for at skabe en grøn vækst. Det er:

-      Grønne helheldsløsninger. Danmark har en ideel størrelse til at teste løsninger på samfundsniveau i fuld skala – det giver os mulighed for at går foran med nye løsninger og præsentere dem for resten af verden

-      Udvikling af det biobaserede samfund. Danmark har både forskningsmæssig viden og førende virksomheder i arbejdet med bioressourcer

-      Udvikling af vandløsninger. Danmark har stærke teknologiske kompetencer på vandområdet både mht. spildevandsrensning, klimatilpasning, pumper etc.

-      En helhedsorienteret ressourcestrategi. Affald er et voksende problem overalt i verden, men rummer samtidig også værdifulde ressourcer.

De næste fire anbefalinger vedrører forhold der vil fungere som katalysatorer for udviklingen. Det er:

-      At Danmark fokuserer sin internationale indsats

-      At Danmark sikrer kompetencer og viden

-      At det offentlige bidrager gennem indkøb og udbud

-      At gøre det nemt, billigt og attraktivt at handle ressourceeffektivt

Endelig anbefaler panelet:

-      en generel gennemarbejdning af den danske lovgivning med henblik på at fremme bæredygtig vækst og ressourceeffektivitet

Kompetencer og viden,
der styrker grøn omstilling

I forhold til en grøn omstilling peger panelet på videre- og efteruddannelse af arbejdsstyrken, som det største og mest presserende behov.

I forhold til uddannelserne er det afgørende, at de løbende udvikles og tilpasses i en tæt dialog mellem ministerier, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer.

For at sikre videnoverførsel fra uddannelser til virksomhederne lægger panelet vægt på at fastholde og udvikle vores tradition for vekselvirkning mellem skoleophold og praktikperioder – både i de faglige og de videregående uddannelser

Den konkrete anbefaling til regeringen er at:

Udarbejde en plan for sikring af kompetencer og viden, der styrker grøn omstilling

Planen skal i bredeste forstand sikre, at: ”uddannelser i tilstrækkelig grad indarbejder forståelse for bæredygtig udvikling, ressourceeffektivitet og miljøbeskyttelse.”

 

Planen skal desuden ”bygge bro mellem undervisning, forskning, udvikling, produktion og markedsføring” – i forhold til grøn omstilling.

 

Kompetencebehov og flaskehalse i uddannelsessystemet skal kortlægges og mulighederne for nye efter- og videreuddannelser skal undersøges.

 

Du kan læse hele rapporten fra erhvervspanelet på Miljøministeriets hjemmeside. Klik her!

Resumé fra "Hvilke kompetencer har den bæredygtige, innovative virksomhed behov for?"

Onsdag den 19. september var en lille gruppe samlet for at diskutere emnet med lektor Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitets Institut for planlægning.

Eftermiddagen fokuserede særligt på to spørgsmål nemlig:

Hvordan samspillet mellem miljø og udvikling organiseres i virksomheden og
hvordan forandringsprocesser i virksomheden og dens produktkæde håndteres.

Hvordan kan samarbejde mellem miljø og udvikling organiseres?

En virksomhed kan sagtens have fokus på miljø, uden at det smitter af på udviklingen af virksomhedens produkter. Det var f.eks. tilfældet hos virksomheden Coloplast, hvor miljøafdelingen lavede Livscyklusanalyser, der bare aldrig blev brugt af virksomhedens innovationsfolk. Michael Søgaard Jørgensen og hans kolleger arrangerede derfor en fælles workshop for miljø- og innovationsmedarbejderne. Formålet var at diskutere HVORNÅR i innovationsforløbet de forskellige miljøaspekter i produktets livscyklus formes. I dag er miljøhensynene integreret i Coloplasts udviklingsprocesser, bl.a. ved at der allerede mellem idéformulering og konceptudvikling sker en miljøscreening, der afdækker mulige problemområder og løsningsmuligheder. Senere i produktudviklingsfasen gennemføres også en traditionel livscyklusanalyse for produktet.

Vanskelighederne ved at udvikle bæredygtige løsninger handler både om

• Adgangen til viden og værktøjer (internt og eksternt)
• Kommunikationen mellem dem, der har viden om miljø- og bæredygtig udvikling og virksomhedens traditionelle udviklingsmedarbejdere
• En fælles forståelse, anerkendelse og sprog omkring bæredygtig udvikling

At få integreret bæredygtighed i udviklingsarbejdet kan f.eks. ske som hos Coloplast eller hos NOVO, der har miljø og arbejdsmiljø som en fast del af deres projektarbejde – som en ”gate” med krav om bestemte screeninger og undersøgelser – eller de kan ske ved, at koble miljøfolk til udviklingsprojekterne enten som medlemmer af projektteamet eller som ”gatekeepers”, der kan give feedback mellem de forskellige faser i udviklingsprocessen. Endelig er en mulighed selvfølgelig, at give virksomhedens produktudviklere en efteruddannelse, der åbner deres øjne for bæredygtighedsaspekter, de ellers ikke ville have tænkt på. Et eksempel på en sådan efteruddannelse er World Business Council for Sustainable Development: Business Ecosystems Training (Læs mere på deres hjemmeside: http://www.wbcsd.org/bet.aspx )

Anbefalingen er altså at kombinere efteruddannelse af virksomhedens produktudviklere, kombineret med brug af eco-guidelines og adgang til data samt en organisation, der fremmer tværfagligt samarbejde.

Der var generel enighed mellem deltagerne om, at miljøledelsessystemer som ISO 14001 ikke automatisk gør miljø, arbejdsmiljø og bæredygtighed til en del af virksomhedens udviklingsarbejde – på nær måske i forbindelse med den første kortlægning og certificering i virksomheden. Faktisk er der en risiko for at miljøindsatsen bliver parkeret hos miljøfolkene og slet ikke bliver en del af virksomhedens innovations- og udviklingsarbejde.

 

Forandringer set fra et organisatorisk perspektiv

Michael lagde for med at præsentere den traditionelle værdi-/produktkæde med leverandører – virksomheden selv - kunder og brugere. Alt for ofte bliver der kun fokuseret på den materielle del og organisationsdimensionen overset. Det handler om, at være opmærksom på hvilken ekstern regulering værdikæden er udsat for – både i form af lovgivning og krav fra myndigheder og forventninger fra civilsamfundet i form af f.eks. fagforeninger, forbruger- og miljøorganisationer samt de udviklings-/samarbejdsnetværk, der er med til at forme virksomhedens produkter/service.

I gruppen diskuterede vi hvordan en cirkulærøkonomi – med salg af service, leasing og lejeaftaler – ville påvirke forholdet mellem de forskellige aktører i værdikæden. Michael foreslog, at undersøge hvordan værdikæderne kunne se ud i en cirkulær økonomi - for f.eks. de 10 største brancher i Danmark.

I forhold til udviklingen af en bæredygtig strategi for virksomheden viste Michael, hvordan det i høj grad er processen frem til ledelsens officielle annoncering af strategien, som er vigtig. Altså hvordan og hvornår indfanger virksomhedens medarbejdere umiddelbart svage signaler om nye ideer, muligheder og metoder – og hvordan bliver det bearbejdet og i sidste ende oversat til et forretningssprog, som ledelsen kan forstå, f.eks. som værdi i forhold til brand, medarbejderrekruttering/ fastholdelse eller økonomi etc.?

Endelig var der spørgsmålet om hvordan og hvornår virksomhedens netværk og de øvrige led i værdikæden kan inddrages i en bæredygtig udvikling. I forhold til samspillet med virksomhedens leverandører pegede Michael på tre forskellige strategier.

Virksomheden kan:

• koble sig på andre virksomheders krav til leverandøren
• skabe langvarige relationer, til sine leverandører, med henblik på at lære dem en bedre miljø-/arbejdsmiljøadfærd eller 
• indgå i mere ligeværdige, men stadigt langvarige partnerskaber, hvor to virksomheder supplerer hinandens kompetencer og er afhængige af hinanden for at skabe bæredygtige produkter

Andre problemstillinger og litteratur

Vi nåede ikke alle de problemstillinger man kunne tale om under dagens tema. Men Michael nåede også kort rundt om hvordan bæredygtighedsstrategier og koncepter kan tilpasses forskellige nationale kulturer og hvilke kompetencer miljøledere, udviklere og designere har behov for.
Endelig henviste Michael til forskellig relevant litteratur, bl.a.:

Environmental management in companies and product chains:

-      M.S. Jørgensen & M. Forman: Environmental Management in Product Chains In A. Dwivedi, A.; Butcher, T. (eds.): Supply Chain Management and Knowledge Management - Integrating Critical Perspectives in Theory and Practice, Palgrave Macmillan, 2009, pp. 288-306

Learning and politics in corporate environmental management:

-      M. Halme: Corporate Environmental Paradigms In Shift: Learning During The Course Of Action At Upm-Kymmene, Journal Of Management Studies, vol. 39, No. 8, December 2002, pp.1087 – 1109

-      M. Forman & M.S. Jørgensen: The Social Shaping of the Participation of Employees in Environmental Work within Enterprises – Experiences from a Danish Context. Technological Analysis & Strategic Management, vol.13, No.1, 2001, pp. 71-90 

Change processes and change agents:

-      T.G. Cummings & C.G. Worley: Organization Development and Change. Chapter 10: Leading and Managing Change. Cincinnati: South-Western Publishing 2001, pp. 154 – 173

-      O. Broberg & I. Hermund: The OHS consultant as a ‘political reflective navigator’ in technological change processes. International Journal of Industrial Ergonomics vol. 33, 2004, pp. 315-326

Quality and values in the job: development or control?

-      A. Bilfeldt, E. Hofmeister, M.S. Jørgensen, H. Meyer-Johansen & I. Stauning: A Good Work – Quality and Values in the Job, Ch. 5 In: H. Hvid & P. Hasle (eds.): Human Development and Working Life. Work for Welfare, Ashgate, 2003, pp. 107-143 

Greening the design processes:

-      M. Lenox & J. Ehrenfeld: Organizing for effective environmental design. Business Strategy and the Environment, vol. 6, 1997, pp. 187-196

-      G. Johansson, A. Greif & G. Fleischer: Managing the design/environment interface: studies of integration mechanisms, International Journal of Production Research, vol. 45, Nos. 18-19, 2007, pp. 4041-4055

Koblingen mellem uddannelse og grøn vækst som emne på Rio+20

I forbindelse med FN’s topmøde om bæredygtig udvikling, afholdes en hel dag med fokus på koblingen mellem bæredygtig udvikling og erhvervslivet: http://basd2012.org/. 

Bag dagen står tre internationale erhvervssammenslutninger, der er optaget af bæredygtig udvikling. Det er International Chamber of Commerce (ICC), World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) og United Nations Global Compact (UNGC).

Temaet for Business Day den 19. juni er ”Achieving scale” og diskussionerne vil dels være fokuseret på udfordringerne indenfor enkelte brancher og sektorer og dels tværgående.  

Til de tværgående diskussioner nævnes følgende emner: Adgang til energi, fødevaresikkerhed, grøn økonomi, Inclusive Business, Corporate Sustainability Reporting, International Governance, politiske rammer for bæredygtig udvikling, teknologi i bæredygtig udvikling, urbanisering, vand og andre emner. Desværre først i denne sidste rodekasse nævnes muligheden for at diskutere uddannelse / kapacitetsopbygning, bæredygtigt forbrug og grønne jobs - som jo er helt fundamentale emner.

Et andet sted hvor diskussionen om koblingen mellem uddannelse, virksomhed og bæredygtig udvikling kan ske, er De åbne online Rio Dialoger: https://www.riodialogues.org/login. Her kan man stemme på emner som man ønsker præsenteret for paneldeltagerne i ”Rio dialogerne”  i Rio de Janeiro, 16-19 juni 2012. Tre anbefalinger fra hvert tema vil derefter blive sendt direkte til statslederne på FN topmødet den 20.-22. juni.

Under emnet “Sustainable development as an answer to the economic and financial crises” kan man på nuværende tidspunkt bl.a. støtte følgende indlæg, der handler om uddannelse og bæredygtig udvikling:

• Education as a Generator of Momentum Towards Sustainable Development - The PRME Initiative – der handler om uddannelse af fremtidens virksomhedsledere
• Put education front and centre on the Sustainable Development Goals agenda as the mechanism for future leaders to internalize principles of sustainable development – der tager afsæt i behovet for uddannelse, både for at den enkelte kan agere i forhold til de lokale konsekvenser af miljø- og klimaforandringer og for at den enkelte kan medvirke til en bæredygtig udvikling.

Første afstemningsrunde slutter på søndag den 3. juni - så hvis du vil have maksimal indflydelse skal du stemme nu!!!

Foreløbigt sidste møde i arbejdsgruppen ”Grøn Generation” nedsat af Ministeriet for Børn og Undervisning

Den 16. maj blev det foreløbigt sidste møde afholdt i MBU’s ekspertgruppe for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

De anbefalinger der blev givet til Ministeriets videre arbejde er gengivet herunder. Jeg har enkelte steder ændret i de oprindelige formuleringer, for at gøre indholdet mere præcist.

Anbefalingerne er blevet til i grupper for hhv. grundskole, gymnasiale uddannelser og EUD/AMU uddannelserne. I detaljen kan anbefalingerne derfor ikke tages som udtryk for den samlede ekspertgruppes holdninger. En del af anbefalingerne har relevans på tværs af de tre uddannelsesområder.

For gymnasieområdet samt ikke mindst EUD/AMU uddannelserne involverer en del af anbefalingerne direkte eller indirekte erhvervslivet.

Grundskole

Gruppen anbefaler:

-      At Folketinget skriver uddannelse for bæredygtig udvikling ind i formålsparagraffen for folkeskoleloven og i de enkelte fag, herunder som tværfaglige mål.
(I forhold til denne anbefaling blev dog diskuteret om uddannelse for bæredygtig udvikling reelt allerede eksisterer i formålsparagraffen – blot ikke som samlet begreb men præsenteret som bl.a.: forståelse for menneskets samspil med naturen.. tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle… forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter.. åndsfrihed, ligeværd og demokrati – Der synes dog blandt deltagerne at være en tilslutning til anbefalingen, for at gøre det lettere at stille krav om og legitimere UBU initiativer i Grundskolen, Red.)

-      At Uddannelsesministeren skriver ”Uddannelse for Bæredygtig Udvikling” ind i bekendtgørelsen for Læreruddannelsen

-      At relevante ministre (allokerer) centrale midler til uddannelse for bæredygtig udvikling

-      At RCE Denmark opretter et nationalt videns-/didaktikcenter for uddannelse for bæredygtig udvikling i 2013, som bl.a. udvikler en fagdidaktik for uddannelse for bæredygtig udvikling

-      At kommunalbestyrelserne stiller krav til at der i tværgående planer og indsatsområder vedrørende bæredygtig udvikling (f.eks. klimaplaner) afsættes ressourcer til uddannelse for bæredygtig udvikling

-      At kommunale forvaltninger for teknik, miljø og erhverv engagerer eleverne i arbejdet med miljø, klima og bæredygtig udvikling

-      At kommunerne afsætter ressourcer til at efteruddanne lærerne til at gennemføre undervisning, der fremmer bæredygtig udvikling

-      At skoleledere og skolebestyrelser gør uddannelse til bæredygtig udvikling til en del af kernedriften ved at skrive det ind i skolernes årsplan

-      At skoleledere og lærere gennem undervisningsforløb involverer lokalsamfundet i bæredygtig udvikling

Gymnasiet

Gruppen anbefaler:

-      At Folketinget giver opbakning til uddannelse for bæredygtig udvikling ved i samarbejde med de relevante aktører på området, at sikre de nødvendige strukturer til støtte for udvikling og gennemførelse af uddannelse for bæredygtig udvikling i de gymnasiale uddannelser

-      At Ministeren for Børn og Undervisning fremhæver sammenhængen mellem uddannelse for bæredygtig udvikling og udviklingen af et samfund med bæredygtig produktion og forbrug

-      At opgavekommissionerne inddrager bæredygtighed i opgaver til de afsluttende prøver/eksaminer

-      At Gymnasieskolernes Rektorforening og Gymnasiernes Bestyrelsesforening giver opbakning til uddannelse for bæredygtig udvikling

-      At erhvervslivet spiller en mere aktiv rolle i forhold til konkretisering af kompetence- og videnbehov i forbindelse med grøn omstillling og bæredygtig udvikling

-      At erhvervslivet spiller en mere aktiv rolle i udvikling af UBU-kompetencer hos eleverne

-      At NTS-Centrene, RCE Denmark, Grønt Flag Grøn Skole og Naturvidenskabernes Hus udvikler en UBU-didaktik og anbefalinger til gode veje til UBU-undervisning

-      At RCE Denmark, Gymnasieskolernes Lærerforening og de faglige foreninger udvikler et efteruddannelseskursus i UBU-didaktik og tolkning af begrebet ”Bæredygtighed”

-      At RCE Denmark udvikler en positiv sprogbrug og tilgang til bæredygtig udvikling og formidler den til lærerne

Erhvervsuddannelserne (EUD) og Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU)
Gruppen anbefaler

-      At brancheorganisationerne sætter fokus på innovation, grøn vækst og bæredygtig udvikling

-      At interesseorganisationerne medtænker UBU i deres formidling

-      At de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg formulerer UBU ind i nye såvel som eksisterende uddannelser

-      At der udarbejdes et katalog over UBU-relaterede EUD- og AMU-uddannelser med fokus på bl.a. konkrete samarbejder med virksomheder

-      At UC Metropol (Nationalt Center for Erhvervspædagogik) og VIA-UC, der uddanner EUD og AMU underviserne gennem den obligatoriske erhvervspædagogiske diplomuddannelse inddrager UBU i undervisningsmålene

-      At erhvervsskolerne indarbejder UBU i grundforløbene

-      At uddannelsesinstitutionerne udarbejder egne strategier for bæredygtighed i drift og uddannelse med aktiv inddragelse af deres egne elever

-      At indkøbere i det offentlige stiller krav om at medarbejdere hos leverandørerne har/får uddannelse for bæredygtig udvikling 

Andet møde i MBU’s ekspertgruppe – Grøn Generation

Fredag den 30. marts blev det andet møde afholdt i Ministeriet for Børn og Undervisnings ekspertgruppe for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

Målet med mødet var at arbejde videre med anbefalingerne fra det første møde den 6. marts samt at forberede en ”showcase-event” efter sommerferien.

Med på mødet var denne gang en skoleleder fra grundskolen i Helsingør samt to undervisere fra det almene gymnasium, hhv. G. Holte og Greve gymnasium.

Fra RCE Danmark deltog Jeppe Læssøe (Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)), Dorte Salomonsen (NTS-center Hovedstaden), Henrik Gretoft (Afdeling for Bæredygtig Udvikling, Københavns Kommune) samt jeg – Flemming Sjølin Bauer (Vestforbrænding).

SKUB, Studier i Klima på Universitet for Børn på Aalborg Universitet blev nævnt som et eksempel på UBU på tværs af forskellige uddannelsesniveauer - universitet og grundskole.

Efter at have diskuteret de foreløbige anbefalinger fra det første møde, blev der peget på en række centrale udfordringer, bl.a.:

Grundskolerne
Hvis skolelederne skal prioritere en indsats, så skal UBU bidrage til:

• Branding af skolen
• Tiltrække flere elever
• Give adgang til en økonomisk gevinst (F.eks. ved at skolen må beholde besparelser fra energibesparelser og bedre ressourcehåndtering)

Gymnasieskolen
Hvis UBU skal ind i gymnasieskolen, er det afgørende at:

• Få adgang til det politiske niveau på skolerne (F.eks. skolebestyrelserne)
• Få etableret en didaktisk forskning, der kan støtte arbejdet med UBU

EUD/AMU

For erhvervsuddannelserne er de centrale udfordringer at:

• Få uddannelsesinstitutionerne på banen
• Få virksomhederne til at efterspørge UBU-kompetencer og dermed undervisning

Cleantech Integrator uddannelse på TEC (Teknisk Erhvervsskole Center) i København, blev nævnt som et godt eksempel på UBU i Erhvervsuddannelserne - udviklet i samspil med virksomheder. Uddannelsen har bl.a. besøgt Vestforbrænding.

Anden del af mødet handlede om målgruppen for den ønskede ”Showcase-event” i efteråret – Eventen skal bl.a. præsentere de gode eksempler på UBU fra de forskellige uddannelsesområder.

Udover at få skolelederne i tale anbefalede jeg, at invitere erhvervsområdet - f.eks. repræsenteret ved erhvervsorganisationer som DI, Dansk Byggeri, Landbrug og Fødevarer etc. og dels politikerne i form af relevante ministre samt den danske RIO+20 parlamentarikergruppe, der ledes af formanden for folketingets miljøudvalg, den radikale Lone Loklindt.

Næste møde i ekspertgruppen afholdes onsdag den 16. maj 2012