tirsdag den 27. september 2011

Bæredygtig bevidsthed og virksomhedens konkurrenceevne

I IFF’s nyhedsbrev fra September er der link til et web-foredrag af Troels M. Kranker om ECO-nomics.

Han gør op med tanken om at arbejde med særskilte CSR-indsatser og taler for at virksomheder – af hensyn til deres profit – har brug for ”ECO-consciousness”.

 
Foredraget varer knap en ½ time og diskuterer hvad det er for kvaliteter virksomheder har brug for, hvis de i fremtiden skal tjene penge.

Ifølge Kranker skal virksomhederne fokusere på  ”Stakeholders” (den omverden virksomheden interagerer med) fremfor kun at fokusere på ”Shareholders” (ejerne).

”Competitive Sustainability” kræver at virksomheden har en
  • Åben kollektiv bevidsthed
  • Holisitisk inspireret produktion – Cradle2Cradle
  • Systemisk fremtidsstrategi – som inddrager samspillet med omverdenen
  • Langsigtede scenarier

Se hele foredraget - der som et "webinar" i øvrigt også er interessant som formidlingsform: Klik her!