Et spil, der gør din virksomhed klar til at arbejde med en bæredygtig udvikling

Onsdag den 24. oktober havde Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Vestforbrænding og RCE Danmark inviteret virksomheder og uddannelsesinstitutioner til at prøve KPMG’s UN Global Compact Dilemma Game.

Spillet er et brætspil, der fokuserer på de daglige beslutninger i en virksomhed i forhold til:

• Principperne i FN’s Global Compact og
• FN’s Millennium mål

Før deltagerne selv prøvede spillet, fortalte Maria Wiese fra KPMG om hvordan spillet bliver brugt af virksomheder til forskellige formål:

-      Start på udviklingen af en CSR strategi for virksomheden

-      Identifikation af virksomhedens udfordringer

-      En praktisk måde at arbejde med omverdenens forventninger til virksomheden

-      Uddannelse af eller blot opmærksomhedsskabelse blandt virksomhedens medarbejdere

-      Osv.

Spillet er udviklet med støtte fra bl.a. det danske udenrigsministerium og det er derfor åbent for, at man selv videreudvikler eller tilpasser spillet til brug i ens egen organisation.

KPMG sælger spillet til kostpris, som anslås til 3-400 kr. pr. spil.

Man skal bruge et spil for hver 4-6 deltagere.

 

I spillet skiftes man til at være virksomhed eller en af virksomhedens interessenter: medarbejdere, kunder, ejere, omgivende samfund eller en NGO.

 

På turen gennem spillet udfordres man af dilemmaer, hvor man som virksomhed skal vælge mellem forskellige mulige beslutninger.  De øvrige spillere får rollen som en af de fem forskellige interessenter og skal ud fra hver deres perspektiv give dig point alt efter hvor godt dine beslutninger passer til principperne i UN Global Compact.

Deltagerne på dagen var generelt meget positive overfor spillets koncept og muligheden for at bruge det direkte eller i en tilpasset version i deres egen organisation.

Foto: Maria Wiese, KPMG

 

Hvis du vil købe spillet eller have hjælp til at bruge spillet i din virksomhed eller organisation, kan du kontakte: Maria Wiese hos KPMG på mailadressen: mwiese@kpmg.dk

Uddannelse afgørende for Grøn Omstilling

Erhvervspanelet for Grøn Omstilling offentliggjorde den 5. oktober ni anbefalinger, der skal skabe en bæredygtig vækst i Danmark. Uddannelse er et område, der skal prioriteres højt, hvis indsatsen skal lykkes.

 

De første fire anbefalinger handler om, at satse på områder hvor Danmark har unikke muligheder for at skabe en grøn vækst. Det er:

-      Grønne helheldsløsninger. Danmark har en ideel størrelse til at teste løsninger på samfundsniveau i fuld skala – det giver os mulighed for at går foran med nye løsninger og præsentere dem for resten af verden

-      Udvikling af det biobaserede samfund. Danmark har både forskningsmæssig viden og førende virksomheder i arbejdet med bioressourcer

-      Udvikling af vandløsninger. Danmark har stærke teknologiske kompetencer på vandområdet både mht. spildevandsrensning, klimatilpasning, pumper etc.

-      En helhedsorienteret ressourcestrategi. Affald er et voksende problem overalt i verden, men rummer samtidig også værdifulde ressourcer.

De næste fire anbefalinger vedrører forhold der vil fungere som katalysatorer for udviklingen. Det er:

-      At Danmark fokuserer sin internationale indsats

-      At Danmark sikrer kompetencer og viden

-      At det offentlige bidrager gennem indkøb og udbud

-      At gøre det nemt, billigt og attraktivt at handle ressourceeffektivt

Endelig anbefaler panelet:

-      en generel gennemarbejdning af den danske lovgivning med henblik på at fremme bæredygtig vækst og ressourceeffektivitet

Kompetencer og viden,
der styrker grøn omstilling

I forhold til en grøn omstilling peger panelet på videre- og efteruddannelse af arbejdsstyrken, som det største og mest presserende behov.

I forhold til uddannelserne er det afgørende, at de løbende udvikles og tilpasses i en tæt dialog mellem ministerier, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer.

For at sikre videnoverførsel fra uddannelser til virksomhederne lægger panelet vægt på at fastholde og udvikle vores tradition for vekselvirkning mellem skoleophold og praktikperioder – både i de faglige og de videregående uddannelser

Den konkrete anbefaling til regeringen er at:

Udarbejde en plan for sikring af kompetencer og viden, der styrker grøn omstilling

Planen skal i bredeste forstand sikre, at: ”uddannelser i tilstrækkelig grad indarbejder forståelse for bæredygtig udvikling, ressourceeffektivitet og miljøbeskyttelse.”

 

Planen skal desuden ”bygge bro mellem undervisning, forskning, udvikling, produktion og markedsføring” – i forhold til grøn omstilling.

 

Kompetencebehov og flaskehalse i uddannelsessystemet skal kortlægges og mulighederne for nye efter- og videreuddannelser skal undersøges.

 

Du kan læse hele rapporten fra erhvervspanelet på Miljøministeriets hjemmeside. Klik her!

Resumé fra "Hvilke kompetencer har den bæredygtige, innovative virksomhed behov for?"

Onsdag den 19. september var en lille gruppe samlet for at diskutere emnet med lektor Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitets Institut for planlægning.

Eftermiddagen fokuserede særligt på to spørgsmål nemlig:

Hvordan samspillet mellem miljø og udvikling organiseres i virksomheden og
hvordan forandringsprocesser i virksomheden og dens produktkæde håndteres.

Hvordan kan samarbejde mellem miljø og udvikling organiseres?

En virksomhed kan sagtens have fokus på miljø, uden at det smitter af på udviklingen af virksomhedens produkter. Det var f.eks. tilfældet hos virksomheden Coloplast, hvor miljøafdelingen lavede Livscyklusanalyser, der bare aldrig blev brugt af virksomhedens innovationsfolk. Michael Søgaard Jørgensen og hans kolleger arrangerede derfor en fælles workshop for miljø- og innovationsmedarbejderne. Formålet var at diskutere HVORNÅR i innovationsforløbet de forskellige miljøaspekter i produktets livscyklus formes. I dag er miljøhensynene integreret i Coloplasts udviklingsprocesser, bl.a. ved at der allerede mellem idéformulering og konceptudvikling sker en miljøscreening, der afdækker mulige problemområder og løsningsmuligheder. Senere i produktudviklingsfasen gennemføres også en traditionel livscyklusanalyse for produktet.

Vanskelighederne ved at udvikle bæredygtige løsninger handler både om

• Adgangen til viden og værktøjer (internt og eksternt)
• Kommunikationen mellem dem, der har viden om miljø- og bæredygtig udvikling og virksomhedens traditionelle udviklingsmedarbejdere
• En fælles forståelse, anerkendelse og sprog omkring bæredygtig udvikling

At få integreret bæredygtighed i udviklingsarbejdet kan f.eks. ske som hos Coloplast eller hos NOVO, der har miljø og arbejdsmiljø som en fast del af deres projektarbejde – som en ”gate” med krav om bestemte screeninger og undersøgelser – eller de kan ske ved, at koble miljøfolk til udviklingsprojekterne enten som medlemmer af projektteamet eller som ”gatekeepers”, der kan give feedback mellem de forskellige faser i udviklingsprocessen. Endelig er en mulighed selvfølgelig, at give virksomhedens produktudviklere en efteruddannelse, der åbner deres øjne for bæredygtighedsaspekter, de ellers ikke ville have tænkt på. Et eksempel på en sådan efteruddannelse er World Business Council for Sustainable Development: Business Ecosystems Training (Læs mere på deres hjemmeside: http://www.wbcsd.org/bet.aspx )

Anbefalingen er altså at kombinere efteruddannelse af virksomhedens produktudviklere, kombineret med brug af eco-guidelines og adgang til data samt en organisation, der fremmer tværfagligt samarbejde.

Der var generel enighed mellem deltagerne om, at miljøledelsessystemer som ISO 14001 ikke automatisk gør miljø, arbejdsmiljø og bæredygtighed til en del af virksomhedens udviklingsarbejde – på nær måske i forbindelse med den første kortlægning og certificering i virksomheden. Faktisk er der en risiko for at miljøindsatsen bliver parkeret hos miljøfolkene og slet ikke bliver en del af virksomhedens innovations- og udviklingsarbejde.

 

Forandringer set fra et organisatorisk perspektiv

Michael lagde for med at præsentere den traditionelle værdi-/produktkæde med leverandører – virksomheden selv - kunder og brugere. Alt for ofte bliver der kun fokuseret på den materielle del og organisationsdimensionen overset. Det handler om, at være opmærksom på hvilken ekstern regulering værdikæden er udsat for – både i form af lovgivning og krav fra myndigheder og forventninger fra civilsamfundet i form af f.eks. fagforeninger, forbruger- og miljøorganisationer samt de udviklings-/samarbejdsnetværk, der er med til at forme virksomhedens produkter/service.

I gruppen diskuterede vi hvordan en cirkulærøkonomi – med salg af service, leasing og lejeaftaler – ville påvirke forholdet mellem de forskellige aktører i værdikæden. Michael foreslog, at undersøge hvordan værdikæderne kunne se ud i en cirkulær økonomi - for f.eks. de 10 største brancher i Danmark.

I forhold til udviklingen af en bæredygtig strategi for virksomheden viste Michael, hvordan det i høj grad er processen frem til ledelsens officielle annoncering af strategien, som er vigtig. Altså hvordan og hvornår indfanger virksomhedens medarbejdere umiddelbart svage signaler om nye ideer, muligheder og metoder – og hvordan bliver det bearbejdet og i sidste ende oversat til et forretningssprog, som ledelsen kan forstå, f.eks. som værdi i forhold til brand, medarbejderrekruttering/ fastholdelse eller økonomi etc.?

Endelig var der spørgsmålet om hvordan og hvornår virksomhedens netværk og de øvrige led i værdikæden kan inddrages i en bæredygtig udvikling. I forhold til samspillet med virksomhedens leverandører pegede Michael på tre forskellige strategier.

Virksomheden kan:

• koble sig på andre virksomheders krav til leverandøren
• skabe langvarige relationer, til sine leverandører, med henblik på at lære dem en bedre miljø-/arbejdsmiljøadfærd eller 
• indgå i mere ligeværdige, men stadigt langvarige partnerskaber, hvor to virksomheder supplerer hinandens kompetencer og er afhængige af hinanden for at skabe bæredygtige produkter

Andre problemstillinger og litteratur

Vi nåede ikke alle de problemstillinger man kunne tale om under dagens tema. Men Michael nåede også kort rundt om hvordan bæredygtighedsstrategier og koncepter kan tilpasses forskellige nationale kulturer og hvilke kompetencer miljøledere, udviklere og designere har behov for.
Endelig henviste Michael til forskellig relevant litteratur, bl.a.:

Environmental management in companies and product chains:

-      M.S. Jørgensen & M. Forman: Environmental Management in Product Chains In A. Dwivedi, A.; Butcher, T. (eds.): Supply Chain Management and Knowledge Management - Integrating Critical Perspectives in Theory and Practice, Palgrave Macmillan, 2009, pp. 288-306

Learning and politics in corporate environmental management:

-      M. Halme: Corporate Environmental Paradigms In Shift: Learning During The Course Of Action At Upm-Kymmene, Journal Of Management Studies, vol. 39, No. 8, December 2002, pp.1087 – 1109

-      M. Forman & M.S. Jørgensen: The Social Shaping of the Participation of Employees in Environmental Work within Enterprises – Experiences from a Danish Context. Technological Analysis & Strategic Management, vol.13, No.1, 2001, pp. 71-90 

Change processes and change agents:

-      T.G. Cummings & C.G. Worley: Organization Development and Change. Chapter 10: Leading and Managing Change. Cincinnati: South-Western Publishing 2001, pp. 154 – 173

-      O. Broberg & I. Hermund: The OHS consultant as a ‘political reflective navigator’ in technological change processes. International Journal of Industrial Ergonomics vol. 33, 2004, pp. 315-326

Quality and values in the job: development or control?

-      A. Bilfeldt, E. Hofmeister, M.S. Jørgensen, H. Meyer-Johansen & I. Stauning: A Good Work – Quality and Values in the Job, Ch. 5 In: H. Hvid & P. Hasle (eds.): Human Development and Working Life. Work for Welfare, Ashgate, 2003, pp. 107-143 

Greening the design processes:

-      M. Lenox & J. Ehrenfeld: Organizing for effective environmental design. Business Strategy and the Environment, vol. 6, 1997, pp. 187-196

-      G. Johansson, A. Greif & G. Fleischer: Managing the design/environment interface: studies of integration mechanisms, International Journal of Production Research, vol. 45, Nos. 18-19, 2007, pp. 4041-4055

Koblingen mellem uddannelse og grøn vækst som emne på Rio+20

I forbindelse med FN’s topmøde om bæredygtig udvikling, afholdes en hel dag med fokus på koblingen mellem bæredygtig udvikling og erhvervslivet: http://basd2012.org/. 

Bag dagen står tre internationale erhvervssammenslutninger, der er optaget af bæredygtig udvikling. Det er International Chamber of Commerce (ICC), World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) og United Nations Global Compact (UNGC).

Temaet for Business Day den 19. juni er ”Achieving scale” og diskussionerne vil dels være fokuseret på udfordringerne indenfor enkelte brancher og sektorer og dels tværgående.  

Til de tværgående diskussioner nævnes følgende emner: Adgang til energi, fødevaresikkerhed, grøn økonomi, Inclusive Business, Corporate Sustainability Reporting, International Governance, politiske rammer for bæredygtig udvikling, teknologi i bæredygtig udvikling, urbanisering, vand og andre emner. Desværre først i denne sidste rodekasse nævnes muligheden for at diskutere uddannelse / kapacitetsopbygning, bæredygtigt forbrug og grønne jobs - som jo er helt fundamentale emner.

Et andet sted hvor diskussionen om koblingen mellem uddannelse, virksomhed og bæredygtig udvikling kan ske, er De åbne online Rio Dialoger: https://www.riodialogues.org/login. Her kan man stemme på emner som man ønsker præsenteret for paneldeltagerne i ”Rio dialogerne”  i Rio de Janeiro, 16-19 juni 2012. Tre anbefalinger fra hvert tema vil derefter blive sendt direkte til statslederne på FN topmødet den 20.-22. juni.

Under emnet “Sustainable development as an answer to the economic and financial crises” kan man på nuværende tidspunkt bl.a. støtte følgende indlæg, der handler om uddannelse og bæredygtig udvikling:

• Education as a Generator of Momentum Towards Sustainable Development - The PRME Initiative – der handler om uddannelse af fremtidens virksomhedsledere
• Put education front and centre on the Sustainable Development Goals agenda as the mechanism for future leaders to internalize principles of sustainable development – der tager afsæt i behovet for uddannelse, både for at den enkelte kan agere i forhold til de lokale konsekvenser af miljø- og klimaforandringer og for at den enkelte kan medvirke til en bæredygtig udvikling.

Første afstemningsrunde slutter på søndag den 3. juni - så hvis du vil have maksimal indflydelse skal du stemme nu!!!

Foreløbigt sidste møde i arbejdsgruppen ”Grøn Generation” nedsat af Ministeriet for Børn og Undervisning

Den 16. maj blev det foreløbigt sidste møde afholdt i MBU’s ekspertgruppe for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

De anbefalinger der blev givet til Ministeriets videre arbejde er gengivet herunder. Jeg har enkelte steder ændret i de oprindelige formuleringer, for at gøre indholdet mere præcist.

Anbefalingerne er blevet til i grupper for hhv. grundskole, gymnasiale uddannelser og EUD/AMU uddannelserne. I detaljen kan anbefalingerne derfor ikke tages som udtryk for den samlede ekspertgruppes holdninger. En del af anbefalingerne har relevans på tværs af de tre uddannelsesområder.

For gymnasieområdet samt ikke mindst EUD/AMU uddannelserne involverer en del af anbefalingerne direkte eller indirekte erhvervslivet.

Grundskole

Gruppen anbefaler:

-      At Folketinget skriver uddannelse for bæredygtig udvikling ind i formålsparagraffen for folkeskoleloven og i de enkelte fag, herunder som tværfaglige mål.
(I forhold til denne anbefaling blev dog diskuteret om uddannelse for bæredygtig udvikling reelt allerede eksisterer i formålsparagraffen – blot ikke som samlet begreb men præsenteret som bl.a.: forståelse for menneskets samspil med naturen.. tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle… forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter.. åndsfrihed, ligeværd og demokrati – Der synes dog blandt deltagerne at være en tilslutning til anbefalingen, for at gøre det lettere at stille krav om og legitimere UBU initiativer i Grundskolen, Red.)

-      At Uddannelsesministeren skriver ”Uddannelse for Bæredygtig Udvikling” ind i bekendtgørelsen for Læreruddannelsen

-      At relevante ministre (allokerer) centrale midler til uddannelse for bæredygtig udvikling

-      At RCE Denmark opretter et nationalt videns-/didaktikcenter for uddannelse for bæredygtig udvikling i 2013, som bl.a. udvikler en fagdidaktik for uddannelse for bæredygtig udvikling

-      At kommunalbestyrelserne stiller krav til at der i tværgående planer og indsatsområder vedrørende bæredygtig udvikling (f.eks. klimaplaner) afsættes ressourcer til uddannelse for bæredygtig udvikling

-      At kommunale forvaltninger for teknik, miljø og erhverv engagerer eleverne i arbejdet med miljø, klima og bæredygtig udvikling

-      At kommunerne afsætter ressourcer til at efteruddanne lærerne til at gennemføre undervisning, der fremmer bæredygtig udvikling

-      At skoleledere og skolebestyrelser gør uddannelse til bæredygtig udvikling til en del af kernedriften ved at skrive det ind i skolernes årsplan

-      At skoleledere og lærere gennem undervisningsforløb involverer lokalsamfundet i bæredygtig udvikling

Gymnasiet

Gruppen anbefaler:

-      At Folketinget giver opbakning til uddannelse for bæredygtig udvikling ved i samarbejde med de relevante aktører på området, at sikre de nødvendige strukturer til støtte for udvikling og gennemførelse af uddannelse for bæredygtig udvikling i de gymnasiale uddannelser

-      At Ministeren for Børn og Undervisning fremhæver sammenhængen mellem uddannelse for bæredygtig udvikling og udviklingen af et samfund med bæredygtig produktion og forbrug

-      At opgavekommissionerne inddrager bæredygtighed i opgaver til de afsluttende prøver/eksaminer

-      At Gymnasieskolernes Rektorforening og Gymnasiernes Bestyrelsesforening giver opbakning til uddannelse for bæredygtig udvikling

-      At erhvervslivet spiller en mere aktiv rolle i forhold til konkretisering af kompetence- og videnbehov i forbindelse med grøn omstillling og bæredygtig udvikling

-      At erhvervslivet spiller en mere aktiv rolle i udvikling af UBU-kompetencer hos eleverne

-      At NTS-Centrene, RCE Denmark, Grønt Flag Grøn Skole og Naturvidenskabernes Hus udvikler en UBU-didaktik og anbefalinger til gode veje til UBU-undervisning

-      At RCE Denmark, Gymnasieskolernes Lærerforening og de faglige foreninger udvikler et efteruddannelseskursus i UBU-didaktik og tolkning af begrebet ”Bæredygtighed”

-      At RCE Denmark udvikler en positiv sprogbrug og tilgang til bæredygtig udvikling og formidler den til lærerne

Erhvervsuddannelserne (EUD) og Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU)
Gruppen anbefaler

-      At brancheorganisationerne sætter fokus på innovation, grøn vækst og bæredygtig udvikling

-      At interesseorganisationerne medtænker UBU i deres formidling

-      At de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg formulerer UBU ind i nye såvel som eksisterende uddannelser

-      At der udarbejdes et katalog over UBU-relaterede EUD- og AMU-uddannelser med fokus på bl.a. konkrete samarbejder med virksomheder

-      At UC Metropol (Nationalt Center for Erhvervspædagogik) og VIA-UC, der uddanner EUD og AMU underviserne gennem den obligatoriske erhvervspædagogiske diplomuddannelse inddrager UBU i undervisningsmålene

-      At erhvervsskolerne indarbejder UBU i grundforløbene

-      At uddannelsesinstitutionerne udarbejder egne strategier for bæredygtighed i drift og uddannelse med aktiv inddragelse af deres egne elever

-      At indkøbere i det offentlige stiller krav om at medarbejdere hos leverandørerne har/får uddannelse for bæredygtig udvikling 

Andet møde i MBU’s ekspertgruppe – Grøn Generation

Fredag den 30. marts blev det andet møde afholdt i Ministeriet for Børn og Undervisnings ekspertgruppe for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

Målet med mødet var at arbejde videre med anbefalingerne fra det første møde den 6. marts samt at forberede en ”showcase-event” efter sommerferien.

Med på mødet var denne gang en skoleleder fra grundskolen i Helsingør samt to undervisere fra det almene gymnasium, hhv. G. Holte og Greve gymnasium.

Fra RCE Danmark deltog Jeppe Læssøe (Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)), Dorte Salomonsen (NTS-center Hovedstaden), Henrik Gretoft (Afdeling for Bæredygtig Udvikling, Københavns Kommune) samt jeg – Flemming Sjølin Bauer (Vestforbrænding).

SKUB, Studier i Klima på Universitet for Børn på Aalborg Universitet blev nævnt som et eksempel på UBU på tværs af forskellige uddannelsesniveauer - universitet og grundskole.

Efter at have diskuteret de foreløbige anbefalinger fra det første møde, blev der peget på en række centrale udfordringer, bl.a.:

Grundskolerne
Hvis skolelederne skal prioritere en indsats, så skal UBU bidrage til:

• Branding af skolen
• Tiltrække flere elever
• Give adgang til en økonomisk gevinst (F.eks. ved at skolen må beholde besparelser fra energibesparelser og bedre ressourcehåndtering)

Gymnasieskolen
Hvis UBU skal ind i gymnasieskolen, er det afgørende at:

• Få adgang til det politiske niveau på skolerne (F.eks. skolebestyrelserne)
• Få etableret en didaktisk forskning, der kan støtte arbejdet med UBU

EUD/AMU

For erhvervsuddannelserne er de centrale udfordringer at:

• Få uddannelsesinstitutionerne på banen
• Få virksomhederne til at efterspørge UBU-kompetencer og dermed undervisning

Cleantech Integrator uddannelse på TEC (Teknisk Erhvervsskole Center) i København, blev nævnt som et godt eksempel på UBU i Erhvervsuddannelserne - udviklet i samspil med virksomheder. Uddannelsen har bl.a. besøgt Vestforbrænding.

Anden del af mødet handlede om målgruppen for den ønskede ”Showcase-event” i efteråret – Eventen skal bl.a. præsentere de gode eksempler på UBU fra de forskellige uddannelsesområder.

Udover at få skolelederne i tale anbefalede jeg, at invitere erhvervsområdet - f.eks. repræsenteret ved erhvervsorganisationer som DI, Dansk Byggeri, Landbrug og Fødevarer etc. og dels politikerne i form af relevante ministre samt den danske RIO+20 parlamentarikergruppe, der ledes af formanden for folketingets miljøudvalg, den radikale Lone Loklindt.

Næste møde i ekspertgruppen afholdes onsdag den 16. maj 2012

Møde i Ministeriet for Børn og Undervisings (MBU) arbejdsgruppe

Det første møde i ministeriets arbejdsgruppe vedr. Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) blev holdt den 6. marts i København. Arbejdsgruppen har til opgave at rådgive ministeriet i forhold til hvordan, der kan sikres en forankring af UBU-indsatsen på de forskellige uddannelser.

Arbejdsgruppen skal i forhold til MBU’s uddannelsesområde:

-      Analysere muligheder og udfordringer for de forskellige målgrupper/uddannelser

-      Komme med anbefalinger til den fremtidige UBU-indsats

-      Forberede en ”Showcase” i efteråret (6. september?), som skal vise de bedste eksempler på UBU for de forskellige målgrupper/uddannelser og med deltagelse af Undervisningsministeren.

Som afslutning på dette første møde blev der formuleret et første udkast til anbefalinger for de forskellige områder. Jeg har herunder forsøgt at kategorisere de foreløbige anbefalinger.

Bemærk at kommunerne og arbejdsmarkedets parter tillægges en væsentlig vægt i forhold til at forankre UBU i henholdsvis grundskolen og på EUD/AMU uddannelserne.

Grundskolerne

1. Formelle rammer

·         Tydeligere formel implementering i de eksisterende fagområder gennem fælles mål (Fag- og Trinmål)

·         Fokus på udvikling af lærernes UBU-kompetencer gennem både læreruddannelse og efteruddannelse.

·         Gøre UBU til et nationalt indsatsområde

·         Få kommunerne til at vedtage en UBU-strategi og inkludere UBU i de kommunale kvalitetsrapporter (I den forbindelse evt. bruge UBU som middel til at gøre skolen til et dynamisk centrum i lokalsamfundet)

2. Forskning og udvikling

·         Overblik og evaluering af eksisterende undervisningsmaterialer

·         Evt. udvikling af en egentlig UBU-fagdidaktik.

3. Politisk og ledelsesmæssig opmærksomhed

·         Få skoleledelserne til at prioritere UBU

·         Få politikere og meningsdannere til at koble grøn vækst og innovation med uddannelse/ UBU i den politiske fortælling om Danmark.

Gymnasiale Ungdomsuddannelser

1. Formelle rammer

·         Få UBU indsatsen ind i gymnasie-ledernes resultatkontrakter, der defineres af MBU og de lokale bestyrelser.

·         National indsats omkring:

o   Didaktisk forskning

o   Efteruddannelse

o   Krav til skolerne

2. Forskning og udvikling

·         Ny sprogbrug – så UBU bliver mere attraktiv for andre fag end biologi og geografi

3. Politisk og ledelsesmæssig opmærksomhed

·         Støtte gennem politisk opmærksomhed

·         Inddrage eksterne parter (lokale virksomheder m.fl.)

AMU og EUD uddannelserne

1. Formelle rammer

·         Politikere/ beslutningstagere og virksomhederne må stille krav om UBU til skolerne

·         Indføre regler for inddragelse af bæredygtighed som tema i undervisningen

·         Faglige udvalg og Efteruddannelsesudvalg må medtænke UBU i mål for uddannelserne.

2. Forskning og udvikling

·         Dialog mellem aktørerne (Arbejdsmarkedets parter, underviserne og skolelederne)

·         Bruge eleverne som bæredygtigheds-bærere – i forbindelse med deres uddannelsesophold på virksomhederne

3. Politisk og ledelsesmæssig opmærksomhed

·         Styrke UBU ved at få uddannelsesinstitutionerne til at profilere sig på at være UBU-skoler

Arbejdsgruppens fokus og sammensætning

Det er vigtigt at være opmærksom på, at arbejdsgruppen alene har fået til opgave at se på UBU i forhold til uddannelserne indenfor MBU’s område – det vil sige grundskolen, de gymnasiale ungdomsuddannelser, EUD og AMU uddannelserne. Det betyder at arbejdsgruppen ikke ser på UBU i forhold til de videregående uddannelser samt den ikke-formelle læring gennem folkeoplysning og i form af kompetenceudvikling internt på virksomhederne og i brancheorganisationerne.  

Ministeriets afdeling for førskoleområdet er blevet spurgt om de ønskede at deltage i processen, men har ikke svaret. Der var dog flere af arbejdsgruppens medlemmer som fandt førskoleområdet vigtigt, hvilket blev noteret – men uden, at der blev arbejdet videre med indsatsen i forhold til målgruppen.

Arbejdsgruppen består af embedsmænd fra ministeriet samt af centrale aktører i forhold til temaet. I praksis vil det sige Grønt Flag Grøn Skole, RCE Danmark (Nationalt Netværk for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling), NTS-centrene, Naturvidenskabernes Hus samt Dansk Naturvidenskabsformidling. For RCE Danmark deltager Jeppe Læssøe og Flemming Sjølin Bauer fra ledelsesgruppen.

Næste møde i arbejdsgruppen

Den 30. marts mødes arbejdsgruppen igen. Denne gang bl.a. for at se på den primære målgruppe for showcasen i efteråret samt at identificere de bedste eksempler på UBU i forhold til de forskellige uddannelsesområder – med udgangspunkt i RCE Danmarks og EMU’s igangværende indsamling af eksempler på UBU.