Rapportens udgangspunkt er at en bæredygtig udvikling ikke er et endeligt mål, men en stadig bevægelse i form af tilpasning, læring og handling.
Rapporten fremhæver behovet for at klæde den enkelte og samfundet på til at tage bæredygtige valg. Derfor skal Uddannelse for Bæredygtig Udvikling fortsat udvikles og inkludere ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser – så alle – fra alle del af samfundet kan bidrage til en bæredygtig udvikling.
“Advancing education for sustainable development, including secondary and vocational education, and building of skills to help ensure that all of society can contribute to solutions that address today’s challenges and capitalize on opportunities”
Panelet giver i rapporten 56 konkrete anbefalinger til at fremme visionen om en bæredygtig planet, et retfærdigt samfund og en voksende økonomi. I forhold til uddannelse handler det blandt andet om at:
- skabe en global uddannelsesfond, med det formål at sikre en grundlæggende skolegang for alle i verden i år 2015
- øge indsatsen for at skabe gode videreuddannelsesmuligheder med vægt på de færdigheder og den viden der skal til for at skabe en bæredygtig vækst og beskæftigelse
- fremme erhvervsuddannelse, efteruddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere i de brancher, der er afgørende for en bæredygtig udvikling. Og i sær prioritere uddannelse til kvinder, unge og udsatte grupper
- bæredygtig udvikling og bæredygtigt forbrug skal være en del af curriculum i både grundskole og ungdomsuddannelser
Panelets arbejde er blevet ledet af den finske præsident
Tarja Halonen og den sydafrikanske præsident Jacob Zuma og har derudover haft
deltagelse af bl.a. Gro Harlem Brundtland og Connie Hedegaard.
Du kan finde rapporten og et resumé på panelets hjemmeside: http://www.un.org/gsp/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar