mandag den 18. marts 2013

Udvikling af undervisning sammen med lærerne

Torsdag den 14. marts var Vestforbrænding vært for NTS-Hovedstadens netværksmøde for uformelle læringsmiljøer. Temaet var samarbejdet mellem virksomheder, museer, videninstitutioner og skolerne.

 
Vestforbrænding præsenterede wastelab undervisningskonceptet, men derudover havde Vestforbrænding et indlæg om udviklingssamarbejder med de lokale skoler og lærere.

Budskabet fra Flemming Sjølin Bauer var, at lærerne får rigtig mange tilbud. Derfor er det en god idé, at bruge både sit eget netværk og få involveret lokale fagkoordinatorer, når man skal have fat i lærerne. Desuden skal lærerne kunne deltage i samarbejdet uden særlig forberedelse og de skal have noget ud af samarbejdet, som de kan bruge direkte i deres egen undervisning.

Vestforbrændings udviklingssamarbejder med skolerne har enten været gennem en fælles planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb i den enkelte lærers klasse eller koncentreret til få korte workshop, med vægt på at lærerne udover at bidrage også har kunnet få inspiration til deres egen undervisning fra Vestforbrændings udviklingskonsulenter og lærernes kolleger.

Læs mere:
Se Flemmings præsentation fra dagen: Klik her!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar